Min rejse begyndte for mange år siden, da jeg som ung mand valgte at søge ind for at aftjene min værnepligt. Det resulterede i 20 års tjeneste og 6 udsendelser. Jeg blev tiltrukket af militærets disciplin, styrke og broderskab, og her lærte jeg bl.a. vigtigheden af at bevare roen i pressede situationer.
Da jeg forlod militæret begyndte min søgen efter svaret på, hvorfor jeg havde de samme mønstre, der ledte mig til den samme type udfordringer. De mønstre skulle brydes.
Jeg blev først uddannet lægeeksamineret massør, før jeg begyndte min rejse ind i breathwork-arenaen. Det var netop forståelsen af, hvordan kroppen anatomisk og fysiologisk fungerer, der pludselig gav så meget mening, da jeg rettede fokus mod åndedrættet.
Jeg oplevede, hvordan bevidst opmærksomhed på kropsholdning, bevægelse og vejrtrækning kunne skabe ro og overblik – selv under højt pres – og give adgang til ressourcer, jeg havde glemt, jeg havde. Den erfaring førte mig videre til at uddanne mig inden for åndedræts- og kropsarbejde hos bl.a. J.D. Thomas – Proactive Breath.
I dag holder jeg praktiske workshops for studerende, teams og ledere, hvor deltagerne arbejder konkret med åndedræt og kropslig opmærksomhed i deres egen hverdag. For dem, der ønsker at bygge videre i eget tempo, har jeg samlet metoden i det digitale 8-ugers forløb Energi i balance og tilbyder individuel sparring med HRV-målinger.
Mit mål er enkelt: at give mennesker og fællesskaber konkrete greb til at gå fra kamp til retning, når hverdagen spidser til.
Født i 1975 og fascineret af Obstacle Course Race (OCR), hvor fællesskab og gensidig hjælp er afgørende for at komme igennem forhindringerne. Jeg har gennemført Iron Viking 42 km, Ultra Viking 60 km og World's Toughest Mudder – et 24-timers løb, hvor jeg tilbagelagde 80 km (50 miles), med næste mål på 120 km. Åndedrættet og kropslig opmærksomhed er ikke teori for mig – det er mine vigtigste værktøjer under høj belastning.
Men den vigtigste lektie har jeg først lært sent i livet: Mit forhold til processen er altafgørende. Tidligere handlede alt om at blive nr. 1 – at være den bedste, at vinde. Det gav anerkendelse fra andre, men i virkeligheden var det et tegn på, at jeg ikke følte mig god nok.
I dag stiller jeg op for træningen, udfordringen og for at finde mine grænser – ikke andres. At gennemføre betyder noget, men det vigtigste er ikke at ødelægge sig selv undervejs. Jeg vil have et godt liv, hvor jeg kan være der for familie og venner – uden smerter. For hvad hjælper det at leve længe, hvis kvaliteten er elendig?